Newsgroups   fantastik.spil   Reply   Preferences   Help


Subject: Never Alone
From: andreas jensen soe [at] yahoo.com (Andreas Søe)
Date: Dec 17 2017 16:14:58

Jeg har gennemført spillet Never Alone til PC. Det er et platforms-spil skabt af inuitter fra Nord-Alaska. De kalder sig inupiaq-folket. De fortæller ud fra deres folke-eventyr. Det handler om pigen Nuna. Hendes landsby sulter pga. stormvejret og hun går ud i den arktiske verden for at gøre noget ved det. Hun bliver jagtet af en isbjørn som er sulten. Denne giver ikke så let op, når den er sulten. Hun bliver reddet af hendes sne-ræv. Disse begiver sig nu videre sammen.

Spillet styres godt via Xbox 360-controller. Man kan spille to spillere med den ene på tastatur og den anden på controller. Ellers kan man spille en af de to og skifte ved at trykke på Y.

Der er en masse baggrundshistorier om inupiaqerne som bliver læst op, når man spiller spillet. Det er små videosekvenser.

Der er lavet en udvidelse som hedder Foxtales. Det er et nyt folke-eventyr.

Det tog mig 5 timer at gennemføre Never Alone. Jeg havde brugt en time på at være halvvejs igennem Foxtales.

Der er en masse fantastisk i spillene. Der er småfolk som er små men enormt stærke. Der er naturånder og nordlys-ånder. Der er også meget andet. Alt sammen kommer ud fra inupiaq-folkeeventyr.

Dec 17  v Never Alone  Andreas Søe
Dec 17  `- Re: Never Alone  Andreas Søe