Newsgroups   fantastik.spil   Reply   Preferences   Help


Subject: Flight of the Amazon Queen
From: andreas jensen soe [at] yahoo.com (Andreas Søe)
Date: Jan 27 2019 09:52:15

Jeg har spillet Flight of the Amazon Queen fra 1995. Det er et spil man får med gratis, når man opretter en GOG-konto. Det kan også downloades fra Scummvms hjemmeside gratis og køres med deres emulator. Det er et point og click til PC og Amiga. PC-versionen er bedst. Den har indtalte stemmer og Amiga-versionen var på 11 disketter.

Det er et point og click med kommandoer i bunden ligesom Secret of Monkey Island. De er anderledes end Monkey Island og man skal lige vende sig til dem. Det er ikke et så svært spil men jeg sad fast visse steder. Det er også meget åbent så man kan rende rundt i rigtigt mange steder og ikke vide hvad man skal gøre.

Det er et meget charmerende spil. Det handler om en mand Joe King som skal lave en flyvetur med en kvindelig skuespiller. De falder ned i Amazonjunglen. Der er en tysk videnskabsmand ved navn Ironstein som vil lave kvinder om til dinosauruser og overtage verden med en hær af dinosauruser. Han har en base i junglen og fingrene i Amazonkvindernes dronning. Joe bliver fanget af amazonkvinderne og får missionen som er at befrie dronningen.

Der er mange seje karaktere i spillet og der er meget humor. Der er også sexuelle referencer. Der er en opdagelsesrejsende som har fået en kløe efter at have været hos amazonerne og man skal finde noget medicin mod dette. Spillet er lidt ligesom gamle 50'er-film men jeg fandt også noget som ikke passede med den tid. Der er både science fiction-elementer men også nogle fantasy. Jeg mødte f.eks. døden som væsen et sted.

Det er et spil som man kan spille en gang og lægge væk. Når der er gået fem-ti år kan man spille det igen. Jeg har spillet det engang i 1998 og kunne huske glimt fra det, da jeg spillede det igen.

Jan 27  o Flight of the Amazon Queen  Andreas Søe