Newsgroups   fantastik.announce   Reply   Preferences   Help


Subject: Renæssancefestival ved Kronborg Slot
From: sorensonian [at] gmail.com (Tue Sorensen)
Followup: fantastik.generel
Date: Oct 06 2015 20:12:48

I hele efterårsferien er der Renæssancefestival på og omkring Kronborg Slot
i Helsingør! Det er en chance til at opleve et Renæssancemarked i stedet
for alle de Middelaldermarkeder der efterhånden holdes alle steder. :-) Jeg
har tænkt mig at tage derind på mandag d. 12/10, og regner med at være på
Helsingør St. kl. 10.00. Er der andre der vil med, så vi kan gøre en
udflugt ud af det?

Det koster 125 kr. i entré, og så er der samtidig fri adgang til hele
Kronborg Slot. Flere af aktiviteterne omkring slottet koster yderligere
penge (20 kr., typisk), men man kan jo også bare gå rundt og kigge. Det
skulle også være ganske børnevenligt.

Skriv til mig hvis du vil med; så mødes vi bare på Helsingør St. kl. 10,
eller evt. i toget på vej dertil. Man kan også sms'e mig på 26211971 hvis
nu man først beslutter sig i sidste øjeblik. :-)

- Tue

Oct 6  o Renæssancefestival ved Kronborg Slot  Tue Sorensen